Mdina

Hovedmenu: Startside | Arbejdsbord | CV / Job | Undervisning | Fotoalbum | Store Rejser | Statistik | Personen | Kontakt | Teknik

Menustruktur Herunder findes Malta menu

Startside
Op
Hotellet
Valletta
Vittoriosa
Mdina
Birzebbuga
Gozo
TaQali
Valletta

 

Mdina, øens gamle hovedstad.

Fredag 4/3,

vi er ved at vænne os til morgenrytmen: bad, spise, sortere billeder, ta' stilling til dagens (for)mål, og så til centrum for bussystemet : Vallettas Tritonfontænen, hvor busterminalen ligger.

(Tritoner er den græske guds, Poseidon, tjenere : overkrop som menneske, men hale som en fisk)

 

Boligkøb,

Vi skulle lige ha' en samtale med et Real Estate firma - det er jo altid interessant at studere boligannoncering, da den afspejler en væsentlig del af den private del af samfundsøkonomien.

Vi kom forbi et "Real Estate" firma - og gik ind for at få et bedre kendskab om boligforholdene.

 
Nye Boligkomplekser Old farmhouses

   

 

det ser altid indbydende ud på billeder

Købspris:  MLT 60.000 = ca DKK 1 mill

 

Efter en times samtale med firmaets agent havde jeg et indblik i priser og vilkår for måden, der blev solgt boliger på, hvordan finansieringen kunne foregå, forbrugsafgifter (varme, el, vand), sygehusvæsen, bilimport, skattesystem - alt sammen i meget høj grad præget af definitioner og begreber brugt i UK. Boliger annonceres ikke primært i areal, men i antal rum og faciliteter.

 

Og som en generel boligprispolitik : prisen afhænger i høj grad af 3 ting: Location, location, location.

Eks.: 4 år gammel 4-værelses lejlighed ikke ved kysten kostede DKK 950.000,

en ny i samme størrelse med blik over havet kostede DKK 2,4 mill.

 

EU-borgere kan købe "ferie"-boliger, men inden for en kontrolleret metode : Pris, størrelse, antal boliger.

Som før nævnt køber danskere primært i Spanien, Frankrig; her er det primært englændere, der køber - eller "Overseas" maltesere.

se yderligere på firmaets hjemmeside : www.franksalt.com.mt

 

 

Turen derud - til Mdina, altså,

Mdina ligger ca. 14 km vest for Valetta - busturen går gennem bydele og langs vand-akvædukten. Denne blev bygget omkring 1600 for at føre vandet fra øens midte indtil den nye by, Valletta. Vandforsyning er en udfordring for denne klippeø. Derfor er der også på mange hustage opsat beholdere til opsamling af regnvand.

 

(Kør musen hen over et billede for at se teksten)

.

Vi fandt den rigtige bus - og der var jo pænt fyldt op. Der kom billetkontrollør ombord for at tjekke, at alle havde gyldige billetter.

 

Mdina city plan: Det ses tydeligt, at det er en fæstningsby. Luftfoto - og et bykort (hentet på nettet)

Mdina - byen, fæstningen,

Mdina, som er Maltas oprindelige hovedstad, er en typisk middelalderby, beliggende midt på øen. Nu er Mdina en "forstad" til byen Rabat (tryk på første stavelse) på et højdedrag med flot udsigt over det omkringliggende landskab, og kun 4 km fra sydvestkysten med øens højeste klipper, Dingli cliffs.

Pluk fra Sørensens eget websted :

Det vides ikke, hvor gammel byen er, men den er formentlig anlagt i broncealderen for mere end 5.000 år siden. Byen er bygget på et plateau, hvilket gør den let at forsvare mod fjender. Fønikerne byggede en mur rundt om Mdina (og Rabat) omkring år 1.000 før vor tidsregning. De kaldte byen Malet, hvilket skulle betyde 'beskyttet område'. Grækerne kaldte byen Melita (honning), og Romerne kaldte den Citta Vecchia (den gamle by). Byen blomstrede især under romerne, hvor byen var 3 gange så stor som i dag. Byens nuværende navn Mdina (hvilket skulle betyde noget i retningen af 'by omgivet af mure') modtog den fra araberne, som indtog øen i 870. Af forsvarsmæssige årsager delte de området i 2 byer, Mdina og Rabat, adskilt ved en dyb fæstningsgrav, og forstærkede murværket. Siden dengang er der ikke sket væsentlige ændringer i byens struktur, og gadeplanen er som for mere end 1.000 år siden.

I 1090 befriede Roger af Normandiet (sørøver af dansk afstamning?) Malta for araberne. Han blev hilst som befrier og gik bl.a. i gang med at restaurere katedralen, som var forfaldet en del under den arabiske besættelse. I den efterfølgende periode blev bygget mange af de smukke bygninger, som vi ser i dag.

Ridderne kom til Malta i 1530. Efter den tyrkiske belejring i 1565, besluttede Ridderne at bygge en ny hovedstad, den nuværende Valletta. Og i 1568 mistede Mdina sin status som hovedstad, og dens betydning - og folketal - faldt følgelig drastisk. En del af Mdina - herunder især domkirken - måtte genopbygges efter et jordskælv i 1693. De lokale adelsmænd besluttede at tage konkurrencen op med Ridderne i Valletta, hvilket medførte, at der ikke blev sparet på midler til genopbygningen.

Fra de imponerende bastioner er der en fantastisk oversigt over næsten hele Malta. I horisonten ses tydeligt kuplen på kirken i Mosta.

 

Katedralen i Mdina

Mdina katedralen

Den nuværende katedral er som nævnt genopført efter det store jordskælv i 1693.

 

Mdina katedralen er Maltas 'rigtige' katedral.

 

Ganske vist kaldes domkirken i Valletta St John's Co-Cathedral, men der kan i et bispeområde kun være 1 katedral. Da Ridderne byggede St John i Valletta, ønskede de, at deres nye kirke skulle have status som katedral. Da 2 af stormestrene siden opnåede at blive paver, fik Ridderne tilladelse til at kalde deres ordenskirke for Co-Cathedral (Co for convent).

 

Mdina katedralen er bygget i typisk barok stil med 2 elegante klokketårne og 6 klokker. Grundplanen er som for de fleste maltesiske kirker et græsk kors.

Den eneste del af katedralen, som overlevede jordskælvet, er partiet bag alteret i apsis. Her ses en smuk fresko af den maltesiske kunstner Mattia Preti. Billedet vises Paulus' stranding - et yndet motiv på Malta. Herudover findes en række malerier, som skildrer Paulus' liv. Paulus er kirkens skytshelgen.

I kapellet ses et tabernakel i sølv, udformet af den kendte italienske kunstner Benvenuto Cellini. Madonna ikonen over tabernaklet tilskrives Lukas, som jo overlevede skibbruddet sammen med Paulus. Lukas var - udover evangelist - både læge og kunstner.

 

- - - - - -  slut med udpluk - - - -

 

 

Vores Mdina besøg - med et fint lysbilledshow "The Mdina experience",

og en blæsende frokost under "Dannebrog" ...........

 

(Kør musen hen over et billede for at se teksten)

.

Hovedporten ind til Mdina, med Karen Ellen; fint vejr men lidt kølig blæst.

 

Dagen sluttede med Middag på en ny og moderne restaurant, The Kitchen, tæt på hotellet - vi lukkede og slukkede ved midnat.  Udsøgt mad fra kokken med udmærkelser - og afdæmpet betjening.

 

Malta menu: Op | Hotellet | Valletta | Vittoriosa | Mdina | Birzebbuga | Gozo | TaQali | Valletta

2005 menu: Startside | Thomas 50 | Malta in March | Flyv fugl, Flyv | Grøn koncert | Fahrradtour | Lærkes side | 2005 skab

Sidst opdateret 09. September 2007