Ridderne kom til Malta i 1530. Efter den tyrkiske belejring i 1565, besluttede Ridderne at bygge en ny hovedstad, den nuværende Valletta. Og i 1568 mistede Mdina sin status som hovedstad, og dens betydning - og folketal - faldt følgelig drastisk. En del af Mdina - herunder især domkirken - måtte genopbygges efter et jordskælv i 1693. De lokale adelsmænd besluttede at tage konkurrencen op med Ridderne i Valletta, hvilket medførte, at der ikke blev sparet på midler til genopbygningen.

Fra de imponerende bastioner er der en fantastisk oversigt over næsten hele Malta. I horisonten ses tydeligt kuplen på kirken i Mosta.

Mdina katedralen

Den nuværende katedral er som nævnt genopført efter det store jordskælv i 1693.

Mdina katedralen er Maltas 'rigtige' katedral.

Ganske vist kaldes domkirken i Valletta St John's Co-Cathedral, men der kan i et bispeområde kun være 1 katedral. Da Ridderne byggede St John i Valletta, ønskede de, at deres nye kirke skulle have status som katedral. Da 2 af stormestrene siden opnåede at blive paver, fik Ridderne tilladelse til at kalde deres ordenskirke for Co-Cathedral (Co for convent).

Mdina katedralen er bygget i typisk barok stil med 2 elegante klokketårne og 6 klokker. Grundplanen er som for de fleste maltesiske kirker et græsk kors.

Den eneste del af katedralen, som overlevede jordskælvet, er partiet bag alteret i apsis. Her ses en smuk fresko af den maltesiske kunstner Mattia Preti. Billedet vises Paulus' stranding - et yndet motiv på Malta. Herudover findes en række malerier, som skildrer Paulus' liv. Paulus er kirkens skytshelgen.

I kapellet ses et tabernakel i sølv, udformet af den kendte italienske kunstner Benvenuto Cellini. Madonna ikonen over tabernaklet tilskrives Lukas, som jo overlevede skibbruddet sammen med Paulus. Lukas var - udover evangelist - både læge og kunstner.