|
|
||
Hovedmenu:
|
|
Valletta, - va' de' me' dig, er du høj.....
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||
Along the Harbour Front.
Vi valgte at gå langs bugten; vejen var hovedtrafikåren - da vejene igennem bydelene var forholdsvis smalle. Der var tæt trafik - og vi skulle lige vænne os til venstrekørsel : først et kig til venstre, så til højre, - men det var kutyme at bilerne holdt for fodgængere.
(Kør musen hen over et billede for at se
teksten)
|
Vores første blik over til byen Valletta: Flot skue, her med "Our Lady of Mount Carmel" (der dog ikke er the main cathedral, det er St.John's)
Fæstningsanlæg.
Hver klippefyldt landtange var udstyret med et fort. Byggematerialet var øens egen limsten, og da klipperne havde samme svagt gule, lysebrune farve, så er der en arkitektonisk sammenhæng mellem natur og menneskeskabte fæstningsværker.
Vores kort stemte ikke overens med virkeligheden - eller virkeligheden havde flyttet sig - eller jeg kunne ikke forene de to verdener (havde ikke læst nok på lektien) - så jeg troede murværket omkring forstaden Floriana var forsvarsværket omkring Valletta - et fejlskud på 2 km - et smerteligt indhug i min kort-bevidsthed :-)
(Kør musen hen over et billede for at se teksten)
Valletta City.
Valletta blev bygget af Jean de la Valette, som var stormester af den
franske orden efter den episke sejr over tyrkerne i 1565 - og har fået navn
efter ham. Da ridderne kom til øen i 1530, var halvøen blot en
klippeknold, og alle maritime aktiviteter udgik fra byen Vittoriosa (som vi
besøgte dagen efter). Byen skulle ligge på Scebarras-halvøen med de enorme naturhavne
Marsamsett og Grand Harbour på hver sin side. Byplanlægningen blev udført at
en italiensk militæringeniør Francesco Laparelli, en kollega til
Michelangelo. Laparelli havde bl.a. arbejdet for pave Pius IV. I 1570 vendte
Laparelli tilbage til Vatikanet, og byggeriet blev færdiggjort af den
maltesiske arkitekt Gerolamo Cassar. Cassar var ikke nogen dårlig
efterfølger, idet det var ham, som senere byggede Stormesterens Palads og St
John's Cathedral og også Verdala Castle. Og i løbet af 5 år var byen færdig.
Stormester Valette nåede desværre ikke at opleve dette, han døde i 1568.
Indenfor fæstningsværker og bymure er Valletta med sine kirker og paladser
og smukke bygninger med malede træbalkoner stadig en smuk by med mange træk
fra renæssance og barokken. Blandt de mest imponerende bygninger er
riddernes herberger (auberge), som både tjente som bopæl for ordenens
medlemmer, men også gav ly til rejsende og pilgrimme. Mange af byens
paladser fungerer i dag som offentlige kontorer. I det vældige hospital -
Sacra Infermeria - er indrettet som et konferencecenter. Stormesterens
palads huser parlamentet og præsidentens kontor. 
Et godt tidspunkt at besøge byen - om sommeren - er sidst på eftermiddagen, når middagsheden har lagt sig, og gaderne vrimler med travle indbyggere og turister. En times tid senere synes byen mennesketom. Valetta er én af de mindste hovedstæder i Europa med en længde på 1.500 meter og en bredde på 600 meter. 8 snorlige gader krydses af mindre gader på tværs, som løber ned til de 2 store naturhavne. Lige inden for byporten på Freedom Square ligger arkader på begge sider med forretninger. Hovedgaden, som er en gågade, hedder Republic Street (på malti: Triq ir Repubblika) - tidligere Kingsway. Parallelt med denne løber det andet hovedstrøg Merchant Street. Republic Street udmunder i Fort St Elmo yderst på halvøens spids. I begyndelsen af sit forløb er gaden bred og imponerende. Men efter at vi har passeret Stormesterens Palads snævrer den ind og bliver noget mere uanseelig.
Vi kiggede os lidt omkring i byen - men først lidt sen frokost på en lokal lille restaurant på Merchant Street - og så videre mod "The Malta Experience": en film om Maltas historie.
(Kør musen hen over et billede for at se teksten)
|
Lige inden for byporten: "The Freedom Square" - turistinformationen var ikke til megen nytte.
Vores første aften-restaurant var en flot kælderbygning - med lokal rødvin,
i alt DKK 150,- per person,
og efter vi havde været til gudstjeneste i noget, jeg troede var Nationalmuseet -
men det var St. Franz Church - next door.
|
|
|
Malta menu:
2005
menu:
Sidst opdateret 09. September 2007
