Malta in March

Hovedmenu: Startside | Arbejdsbord | CV / Job | Undervisning | Fotoalbum | Store Rejser | Statistik | Personen | Kontakt | Teknik

Fotoalbum: Kultur rejser | Kanoture | Tønder Festival | 2007, Grisens år | 2006, Hundens år | 2005, Hanens år | Året 2004 | Året 2003 | Året 2002 | Mit nabolag

Menustruktur Herunder findes året 2005 fotoalbums

Op
Thomas 50
Malta in March
Flyv fugl, Flyv
Grøn koncert
Fahrradtour
Lærkes side
2005 skab

 

 

Herunder findes "Malta-Menu"

Hotellet
Valletta
Vittoriosa
Mdina
Birzebbuga
Gozo
TaQali
Valletta

Malta, uden maltbolcher, men med malteserkors.

En smuttur til Malta fandt sted den første uge i marts 2005.

Turen blev fundet på nettet hos "Team Benns" i Holstebro og for DKK 3.000 per person var der direkte fly med Maersk Air og 7 nætter med morgenmad på hotellet "Metropole" i byen Sliema overfor hovedstaden Valetta.

Karen Ellen og jeg skulle ned og udforske Johanniterordenens (The Order of St. John) indflydelse på øen - samt vores egen indflydelse på hinanden.

Begge dele lykkedes, og vi turede rundt per gåben, pr bus, og et par gange i Taxa. Du kan se vores dagsmenu her til venstre.

Men først lidt om nationen Malta: Husk det hedder i Malta, når det er nationen, og på Malta, når det er øen (samme forhold for f.eks. Island).

 

Dannebrog

Det maltesiske flag er udsprunget af Johanniterordenens flag, som i modsætning til det danske flag er symmetrisk i sit rektangulære mønster.

Det maltesiske flag fik det Engelske "Georgskors" tilføjet efter folkets indsats og ofre under 2. Verdenskrig i 1942

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Begge øer er overskuelige :Øgruppen Malta ligger i Middelhavet 80 kilometer syd for Sicilien, og består af øerne Malta, Gozo, Comino samt fire ubeboede øer. Øen Malta er halvt så stor som Falster mens Gozo er på størrelse med Tåsinge.

 

Her er et link til Familien Sørensens hjemmeside, hvor du kan klikke på Malta (i menuen i venstre side). Der er en fin og særdeles informationsrig oversigt over Maltas historie samt diverse lokaliteter i landet: http://www.aerenlund.dk/default.html

 

 

Facts about the Nation Malta, (taget fra CIA The World factbook - per ca. 2004) :

 
  Malta Denmark
Area 316 sq km

Coastline: 196.8 km (does not include 56.01 km for the island of Gozo)

43,094 sq km

Coastline: 7,314 km
Terrain mostly low, rocky, flat to dissected plains; many coastal cliffs , highest point: Ta'Dmejrek 253 m low and flat to gently rolling plains, highest point 174 m
Population 396,851

0-14 years: 18.1% (male 36,891; female 34,912)
15-64 years: 68.5% (male 137,259; female 134,611)
65 years and over: 13.4% (male 22,691; female 30,487)

5,413,392

0-14 years: 18.9% (male 523,888; female 497,420)
15-64 years: 66.2% (male 1,808,376; female 1,774,388)
65 years and over: 15% (male 344,113; female 465,207) (2004 est.)

Languages Maltese (official), English (official) Danish, Faroese, Greenlandic (an Inuit dialect), German (small minority)
Religions Roman Catholic 98% Evangelical Lutheran 95%, other Protestant and Roman Catholic 3%, Muslim 2%
National holiday Independence Day, 21 September (1964) none designated; Constitution Day, 5 June is generally viewed as the National Day
Legal system based on English common law and Roman civil law; accepts compulsory ICJ jurisdiction, with reservations civil law system; judicial review of legislative acts; accepts compulsory ICJ jurisdiction, with reservations
Currency 1 Maltesisk lire (MTL) = kurs ca DKK 18 (Engelsk pund-tegnet (£) ses, men ikke ofte) 1 Danish Krone (DKK) = USD 0,17
Natural resources limestone, salt, arable land (28% ) petroleum, natural gas, fish, salt, limestone, chalk, stone, gravel and sand
     
Economy - overview Major resources are limestone, a favorable geographic location, and a productive labor force. Malta produces only about 20% of its food needs, has limited fresh water supplies, and has no domestic energy sources. The economy is dependent on foreign trade, manufacturing (especially electronics and textiles), and tourism. Malta is privatizing state-controlled firms and liberalizing markets in order to prepare for membership in the European Union. The island remains divided politically, however, over the question of joining the EU. Continued sluggishness in the global economy is holding back exports, tourism, and overall growth. This thoroughly modern market economy features high-tech agriculture, up-to-date small-scale and corporate industry, extensive government welfare measures, comfortable living standards, a stable currency, and high dependence on foreign trade. Denmark is a net exporter of food and energy and enjoys a comfortable balance of payments surplus. Government objectives include streamlining the bureaucracy and further privatization of state assets. The government has been successful in meeting, and even exceeding, the economic convergence criteria for participating in the third phase (a common European currency) of the European Economic and Monetary Union (EMU), but Denmark has decided not to join 12 other EU members in the euro; even so, the Danish Krone remains pegged to the euro.
GDP - per capita purchasing power parity - $17,700 (2003 est.) purchasing power parity - $31,100 (2003 est.)
GDP - composition by sector agriculture: 3%
industry: 23%
services: 74% (2003 est.)
agriculture: 2%
industry: 22.1%
services: 75.9% (2003 est.)
Labor force - by occupation agriculture 5%, industry 24%, services 71% (1999 est.) agriculture 4%, industry 17%, services 79% (2002 est.)
Exports - partners Singapore 17.4%, US 11.6%, UK 9.4%, Germany 8.8%, France 7.5%, China 7% (2003) Germany 18.7%, Sweden 12.6%, UK 8.5%, US 6.2%, Norway 5.7%, France 5.1%, Netherlands 4.7% (2003)
Imports - partners Italy 19.3%, France 13.7%, UK 8.5%, Germany 6.6%, Singapore 6.1%, Japan 5.7%, South Korea 5.5%, US 4.1% (2003) Germany 23.1%, Sweden 13%, UK 7%, Netherlands 6.9%, France 4.9%, Norway 4.5%, Italy 4.1% (2003)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

GDP = Gross Domestic Product = bruttonationalproduktet, i 2003 var DK nr. 8 og Malta nr. 51 i verden.

Målt per indbygger.

 

History

Although Malta has a long and chequered history – spanning some 7000 years – three eras played the major role in shaping the present-day Islands:

The Arab Occupation from 870 to 1090 provided the basis of the Maltese language.

The Order of St John, which occupied the Islands from 1530 to 1798, shaped the Islands artistically, socially and culturally.

The British Period, from 1801 to 1964, introduced the concept of British justice with a unified code of laws, democracy and administration.  The British also helped launch the Islands into the modern industrial world and linked the Islands with the worldwide community of English-speaking countries.

The Order of St John

It is hard to miss the legacy of the Knights in Malta. They gave the Islands one its best-known faces to the world, the eight-pointed Maltese Cross.
No era has left such an imprint on the
Islands as the 250-year rule of the Order. From their daily lives to their valiant battles, all is documented in the archives, architecture and folklore of the Maltese Islands.
To trace the Knights, start in the places they made home: the
Three Cities and Fort St Angelo; then Valletta, the baroque, fortified city they built.

 

You'll sense their presence by wondering through their palaces, courtyards and gardens.

Across the
Islands, you'll find more evidence of their stay in their military engineering and architectural feats: forts, bastions, watch towers, acquaducts, churches and cathedrals. Not to mention the rich patrimony they bequeathed the Islands with works of art, furniture, silverware and sculpture. Less evident, but none less important, is the place they gave the Islands in the history of medicine.

Infermeria in Valletta was the foremost hospital of Europe in its day.
 

The British Period,
Great Britain formally acquired possession of Malta in 1814. The island staunchly supported the UK through both World Wars and remained in the Commonwealth when it became independent in 1964. A decade later Malta became a republic. Since about the mid-1980s, the island has transformed itself into a freight transshipment point, a financial center, and a tourist

destination. Malta became an EU member in May of 2004.

 

Pluk fra Sørensens hjemmeside http://www.aerenlund.dk/default.html (med tak for et informativt websted):

Malta i historisk tid

Malta er i historisk tid blevet beriget af mange forskellige kulturer. Jeg betvivler, at datidens beboere har opfattet det som særligt berigende at blive underlagt en fremmed besættelsesmagt. Men sandt er det i hvert fald, at disse fremmede kulturer har sat dybe spor på øen.

Den fønikiske periode (800-218 B.C.) indledte hvad vi benævner den historiske tid på Malta. Fønikerne var et semitisk folk, som kom fra det nuværende Libanon.  De anlagde kolonier i hele Middelhavet. Og her var Maltas placering uovertruffen med henblik på reparation af deres skibe. Fønikerne kaldte øen for Malet, hvilket betyder 'tilflugt'. Malta kan takke fønikerne for vinstokken og bomuldsplanten. Efterfølgende blev Malta besat af Karthago, som var en koloni, der var blevet anlagt af fønikerne i Nordafrika. Karthago blev den førende handelsby i Middelhavet, og derfra er Malta formentlig blevet indlemmet som en delvis selvstændig republik. Under den 1. puniske krig blev Malta plyndret af Rom. Efter Karthagos ødelæggelse efter den 3.puniske krig blev Malta erobret af Rom og indlemmet i provinsen Sicilien.

Den romerske periode (218 B.C.-A.D. 870) var en opgangstid for Malta, som blev en vigtig flådebase. Malta fik en form for selvstyre inden for Romerriget, idet de ganske vist betalte skat til romerne, men havde deres eget senat og to ambassadører i Rom. Den måske vigtigste historiske begivenhed i denne periode var konvertering af øens befolkning til kristendommen. Dette skete efter besøg af så prominente gæster som Paulus og Lukas, som led skibbrud på deres vej til Rom. Paulus blev 3 måneder på øen, inden han fortsatte sin rejse til Rom (hvor han i øvrigt blev halshugget nogle år senere). Da Romerriget blev delt i 395, kom Malta under det Østromerske rige.

Den arabiske periode (A.D. 870-1090) Araberne har ikke efterladt sig monumenter af betydning på øen. Den største indflydelse har nok været den sprogmæssige og den kulturelle. Den vigtigste næringsvej for nordaraberne på den tid var sørøveri, og der er ingen tvivl om, at mange maltesere mere eller mindre frivilligt blev indrulleret på disse piratskibe.

Middelalderen (A.D. 1090 - 1530). I 1090 fordrev Roger af Normandiet - en vikingeætling - araberne, og Malta kom igen ind i den europæiske fold. Roger havde sammen med andre normanniske riddere oprettet kongedømmer på Sicilien og Syditalien. Malta blev et len under skiftende sicilianske konger. Efterfølgende var øen i perioder underlagt såvel tyske som franske herskere.

Johanniterriddernes historie.
I 1020 fik købmænd fra Amalfi i Italien tilladelse af kaliffen af Ægypten til at bygge et hospital i Jerusalem. Hospitalet skulle tage sig af kristne pilgrimme, som rejste til det hellige land for at besøge Jesus' fødested. Hospitalet blev viet til Johannes Døberen.

Som tiden gik, begyndte disse munke at tilbyde væbnet eskorte til pilgrimmene, og de udviklede sig efterhånden til en ridderorden eller en militær orden. I 1113 godkendte pave Pascal II ordenens regler og anerkendte den som en religiøs orden.

Da de islamiske kræfter fik overtaget, blev ordenen tvunget til at flytte hovedkvarteret til Cypern. Deres ophold her blev ikke af længere varighed, hvorefter de flyttede til Rhodos, som de fik herredømme over. Men endnu engang blev ridderne tvunget til at forlade deres hjem. I 1522 angreb tyrkerne Rhodos for 4. gang. Denne gang med en flåde på 400 skibe og med mere end 200.000 mand. En formidabel styrke sammenlignet med riddernes 7.000 mand. Efter 6 måneders belejring måtte ridderne overgive sig juleaften 1522 og blev tvunget til at forlade Rhodos.

Malteserfalken med Humphrey Bogart De næste 7 år flakkede ridderne rundt i Italien og Frankrig. Karl V frygtede, at tyrkerne ville indtage Malta og bruge det som et brohoved til Sicilien, hvorfor han tilbød Johanniterridderne at overtage og forsvare Malta. I marts 1530 fik ridderordenen Malta og Tripoli i len. Den årlige lensafgift var 1 stk jagtfalk, betalingen skulle falde til den sicilianske vicekonge på allehelgeners aften i november. Du husker måske John Huston's film fra 1941 Malteserfalken med Humphrey Bogart som Sam Spade og Peter Lorre som Joel Cairo? Betalingen var en levende falk. Men i filmen var falken blevet til en statuette fyldt med kostbarheder.
 

Den maltesiske periode (1530-1798) I oktober 1530 ankom ridderne under ledelse af stormester Philippe Villiers de L'Isle Adam til Grand Harbour og ankrede op ved nedenfor fortet Castello a Mare, Birgu. I begyndelsen var ridderne ikke begejstrede for deres nye hjem, som de fandt tørt og ufrugtbar sammenlignet med Rhodos. Endnu engang forsøgte tyrkerne at udvide deres territorium. I juli 1551 invaderede tyrkerne øen Gozo og den samlede befolkning - anslået til 5.000 personer - blev bortført som slaver til Libyen. Men det skulle blive værre.

Den store belejring (1565) Den 18. maj 1565 nærmede en tyrkisk flåde på 138 krigskibe sig øen. Ca. 38.000 soldater blev landsat ved Marsaxlokk. 11 dage senere ankom yderligere 38 skibe med 3.000 mand. Anføreren var den navnkundige Dragut. Belejringen startede med et angreb på Fort St. Elmo. Mere end 70.000 kanonkugler skal være blevet affyret under angrebet, og Dragut selv faldt. Men den 23. juni faldt fortet i hænderne på tyrkerne. De overlevende riddere og soldater blev torteret, og deres lig bundet til trækors, som blev kastet i vandet ved Grand Harbour, så de kunne flyde over til de forsvarende styrker.

Mens angrebet på St. Elmo fandt sted, arbejdede stormester de la Valette på at forstærke forsvarsværkerne omkring byerne Birgu og Senglea. Det samme gjaldt forsvarsværkerne omkring Mdina. 60 dage efter St. Elmo's fald kom forstærkninger på 600 soldater og 44 riddere fra Italien. Tyrkerne kastede sig nu med stor vildskab over Birgu og Senglea. Men ridderne og den maltesiske befolkning holdt stand, og tyrkerne mistede 2.500 mand under et enkelt angreb. Forsøg på at indtage Mdina slog også fejl.

Efter yderligere forstærkninger fra Italien hævede tyrkerne belejringen den 8. september 1565 - en dato som stadig fejres på øen. Mere end 9.000 mistede livet under belejringen. Øens fæstningsværker og de fleste bygninger lå i ruiner. Mange af ridderne havde lyst til at forlade øen. Men stormester Jean de la Valette ønskede at genopbygge byen og øens forsvar, og han rettede en bøn til paven om hjælp. Paven sendte Michelangelo's assistent, Francesco Laparelli for at hjælpe med at udforme en byplan. Byen, som i dag er Maltas hovedstad, bærer navn efter denne store stormester. Mange af de paladser, som blev bygget af ridderne, anvendes i dag til regeringskontorer.

Ridderne på Malta For at blive ridder måtte en ansøger være søn af adelige forældre, og ordenen gennemførte et veritabelt krydsforhør. Ridderne var inddelt i 'sproggrupper' kaldet 'tongues'. Disse var: Provence, Auvergne, France, Aragon, Castille, Italy, Germany og England. Et datidens NATO? Efter reformationen var England ikke længere repræsenteret.

Stormesteren havde den uindskrænkede magt over ordenen. Han blev valgt for livstid. Dette skulle ske senest 3 dage efter, at hans forgænger var afgået ved døden. Årsagen til dette 'hastværk' var primært at sikre, at pavestolen ikke forsøgte at blande sig. Det er interessant at bemærke sig, at 54 af de 68 stormestre var af fransk oprindelse.

MalteserkoretMalteserkorset Da malteserordenen blev anerkendt som en religiøs orden af pave Pascal II, måtte ridderne indstille sig på at adlyde krav som kyskhed, fattigdom og lydighed (jvf. Matthæus III, 28). Herudover måtte en ridder efterleve de 8 bud, som knytter sig til de 8 spidser på deres symbol: tale sandt, have tro, angre sine synder, vise ydmyghed, elske retfærdighed, vise barmhjertighed, være oprigtig og kunne udholde forfølgelse.
 

Napoleon indtager Malta (1798-1800)
Som tiden gik blev riddernes berettigelse som en militær orden stadig mere overflødig. Da den franske revolution brød ud, blev mange af de franske riddere i tvivl om, hvor deres loyalitet lå. I 1791 blev ordenens besiddelser i Frankrig konfiskeret. Den 10. maj 1798 dukkede Napoleons flåde op i Valletta, og stormester de Hompesch overgav sig til Napoleon, uden at et skud blev løsnet. Ridderne forlod straks Malta, og 6 dage senere forlod også Napoleon øen. Allerede efter 3 måneder gjorde malteserne oprør mod det franske styre, og de angreb franskmændene ved Mdina og på fortet på Gozo, hvor kommandanten og alle soldaterne blev dræbt. De franske tropper trak sig tilbage til Floriana, Valetta og Fort Manoel, hvor de holdt stand i 2 år. Da malteserne sendte en opfordring om hjælp til den engelske admiral Horatio Nelson, hvis flåde var i Middelhavet, overgav franskmændene øen. Dette var begyndelsen til 164 (174) års britisk styre på Malta.
 

Englænderne besætter Malta (1814-1964) I 1814 besætter englænderne Malta, og holder den som koloni indtil 1964. Både i 1.og 2. verdenskrig spille Malta en afgørende rolle. I første verdenskrig fungerede Malta som hospital, som flådebase og som serviceenhed for den britiske hær og flåde. Tusinder af sårede soldater fra Gallipoli og Saloniki blev bragt til Malta for behandling. Mere end 10.000 arbejdere var beskæftigede på skibsværfterne. Maltas enestående rolle under 2. verdenskrig medførte, at den maltesiske befolkning helt enestående fik tildelt St. Georgskorset for deres mod og styrke. I 1953 etablerede NATO sit regionale hovedkvarter (Cincafmed) på Malta under Lord Louis Mountbatten.

Malta blev selvstændig republik (1964) Malta blev en selvstændig nation den 21. september 1964 og medlem af Commonwealth. Forfatningen var et demokratisk, konstitutionelt monarki med Elizabeth II som dronning af Malta. Meget passende deltog hertugen af Edinburgh som hendes officielle repræsentant i festlighederne. Natten mellem den 20. og 21. september blev det maltesiske flag hejst på Independence Arena, Floriana. Den 13. december 1974 vedtog parlamentet en lov, som erklærede Malta for en republik. Nationens første præsident blev udnævnt i december 1974.

Malta blev medlem af EU i Maj 2004.

 - - - - - - slut med udpluk -----

 

Malta menu: Op | Hotellet | Valletta | Vittoriosa | Mdina | Birzebbuga | Gozo | TaQali | Valletta

2005 menu: Op | Thomas 50 | Malta in March | Flyv fugl, Flyv | Grøn koncert | Fahrradtour | Lærkes side | 2005 skab

Fotoalbum: Kultur rejser | Kanoture | Tønder Festival | 2007, Grisens år | 2006, Hundens år | 2005, Hanens år | Året 2004 | Året 2003 | Året 2002 | Mit nabolag

Hovedmenu: Startside | Arbejdsbord | CV / Job | Undervisning | Fotoalbum | Store Rejser | Statistik | Personen | Kontakt | Teknik

Sidst opdateret 09. September 2007