|
|
||
Hovedmenu:
|
Herunder findes "Malta-Menu" |
Malta, uden maltbolcher, men med malteserkors.
|
|
|
Det maltesiske flag er udsprunget af Johanniterordenens flag, som i modsætning til det danske flag er symmetrisk i sit rektangulære mønster. |
|
Begge øer er overskuelige :Øgruppen Malta ligger i Middelhavet 80 kilometer syd for Sicilien, og består af øerne Malta, Gozo, Comino samt fire ubeboede øer. Øen Malta er halvt så stor som Falster mens Gozo er på størrelse med Tåsinge.
Her er et link til Familien Sørensens hjemmeside, hvor du kan klikke på Malta (i menuen i venstre side). Der er en fin og særdeles informationsrig oversigt over Maltas historie samt diverse lokaliteter i landet: http://www.aerenlund.dk/default.html
Facts about the Nation Malta, (taget fra CIA The World factbook - per ca. 2004) :
| Malta | Denmark | |
| Area |
316 sq km
Coastline: 196.8 km (does not include 56.01 km for the island of Gozo) |
43,094 sq km Coastline: 7,314 km |
| Terrain | mostly low, rocky, flat to dissected plains; many coastal cliffs , highest point: Ta'Dmejrek 253 m | low and flat to gently rolling plains, highest point 174 m |
| Population |
396,851
0-14 years:
18.1% (male 36,891; female 34,912) |
5,413,392
0-14 years:
18.9% (male 523,888; female 497,420) |
| Languages | Maltese (official), English (official) | Danish, Faroese, Greenlandic (an Inuit dialect), German (small minority) |
| Religions | Roman Catholic 98% | Evangelical Lutheran 95%, other Protestant and Roman Catholic 3%, Muslim 2% |
| National holiday | Independence Day, 21 September (1964) | none designated; Constitution Day, 5 June is generally viewed as the National Day |
| Legal system | based on English common law and Roman civil law; accepts compulsory ICJ jurisdiction, with reservations | civil law system; judicial review of legislative acts; accepts compulsory ICJ jurisdiction, with reservations |
| Currency | 1 Maltesisk lire (MTL) = kurs ca DKK 18 (Engelsk pund-tegnet (£) ses, men ikke ofte) | 1 Danish Krone (DKK) = USD 0,17 |
| Natural resources | limestone, salt, arable land (28% ) | petroleum, natural gas, fish, salt, limestone, chalk, stone, gravel and sand |
| Economy - overview | Major resources are limestone, a favorable geographic location, and a productive labor force. Malta produces only about 20% of its food needs, has limited fresh water supplies, and has no domestic energy sources. The economy is dependent on foreign trade, manufacturing (especially electronics and textiles), and tourism. Malta is privatizing state-controlled firms and liberalizing markets in order to prepare for membership in the European Union. The island remains divided politically, however, over the question of joining the EU. Continued sluggishness in the global economy is holding back exports, tourism, and overall growth. | This thoroughly modern market economy features high-tech agriculture, up-to-date small-scale and corporate industry, extensive government welfare measures, comfortable living standards, a stable currency, and high dependence on foreign trade. Denmark is a net exporter of food and energy and enjoys a comfortable balance of payments surplus. Government objectives include streamlining the bureaucracy and further privatization of state assets. The government has been successful in meeting, and even exceeding, the economic convergence criteria for participating in the third phase (a common European currency) of the European Economic and Monetary Union (EMU), but Denmark has decided not to join 12 other EU members in the euro; even so, the Danish Krone remains pegged to the euro. |
| GDP - per capita | purchasing power parity - $17,700 (2003 est.) | purchasing power parity - $31,100 (2003 est.) |
| GDP - composition by sector |
agriculture:
3% industry: 23% services: 74% (2003 est.) |
agriculture:
2% industry: 22.1% services: 75.9% (2003 est.) |
| Labor force - by occupation | agriculture 5%, industry 24%, services 71% (1999 est.) | agriculture 4%, industry 17%, services 79% (2002 est.) |
| Exports - partners | Singapore 17.4%, US 11.6%, UK 9.4%, Germany 8.8%, France 7.5%, China 7% (2003) | Germany 18.7%, Sweden 12.6%, UK 8.5%, US 6.2%, Norway 5.7%, France 5.1%, Netherlands 4.7% (2003) |
| Imports - partners | Italy 19.3%, France 13.7%, UK 8.5%, Germany 6.6%, Singapore 6.1%, Japan 5.7%, South Korea 5.5%, US 4.1% (2003) | Germany 23.1%, Sweden 13%, UK 7%, Netherlands 6.9%, France 4.9%, Norway 4.5%, Italy 4.1% (2003) |
GDP = Gross Domestic Product = bruttonationalproduktet, i 2003 var DK nr. 8 og Malta nr. 51 i verden.
Målt per indbygger.
History
Although Malta has a long and chequered history – spanning some 7000 years –
three eras played the major role in shaping the present-day Islands:
The Arab Occupation from 870 to 1090 provided the basis
of the Maltese language.
The Order of St John,
which occupied the Islands from
1530 to 1798, shaped the Islands artistically, socially and culturally.
The British Period, from 1801 to 1964, introduced the
concept of British justice with a unified code of laws, democracy and
administration. The British also helped launch the Islands into the modern
industrial world and linked the Islands with the worldwide community of
English-speaking countries.
The Order of St John
It is hard to miss the legacy of the Knights in Malta. They gave the Islands
one its best-known faces to the world, the eight-pointed Maltese Cross.
No era has left such an imprint on the
Islands as the 250-year rule of the Order. From their daily lives to their
valiant battles, all is documented in the archives, architecture and
folklore of the Maltese Islands.
To trace the Knights, start in the places they made
home: the
Three Cities and Fort St Angelo; then Valletta, the baroque, fortified city
they built.
You'll sense their presence by wondering through their palaces, courtyards
and gardens.
Across the
Islands, you'll find more evidence of their stay in their military
engineering and architectural feats: forts, bastions, watch towers,
acquaducts, churches and cathedrals. Not to mention the rich patrimony they
bequeathed the Islands with works of art, furniture, silverware and
sculpture. Less evident, but none less important, is the place they gave the
Islands in the history of medicine.
Infermeria in Valletta was the foremost hospital of Europe in its day.
The British Period,
Great Britain formally acquired possession of Malta in 1814. The island
staunchly supported the UK through both World Wars and remained in the
Commonwealth when it became independent in 1964. A decade later Malta became
a republic. Since about the mid-1980s, the island has transformed itself
into a freight transshipment point, a financial center, and a tourist
destination. Malta became an EU member in May of 2004.
Pluk fra Sørensens hjemmeside http://www.aerenlund.dk/default.html (med tak for et informativt websted):
Malta i historisk tid Malta er i historisk tid blevet beriget af mange forskellige kulturer.
Jeg betvivler, at datidens beboere har opfattet det som særligt berigende at
blive underlagt en fremmed besættelsesmagt. Men sandt er det i hvert fald,
at disse fremmede kulturer har sat dybe spor på øen. Den fønikiske periode (800-218 B.C.) indledte hvad vi benævner den
historiske tid på Malta. Fønikerne var et semitisk folk, som kom fra det
nuværende Libanon. De anlagde kolonier i hele Middelhavet. Og her var Maltas
placering uovertruffen med henblik på reparation af deres skibe. Fønikerne
kaldte øen for Malet, hvilket betyder 'tilflugt'. Malta kan takke fønikerne
for vinstokken og bomuldsplanten. Efterfølgende blev Malta besat af Karthago,
som var en koloni, der var blevet anlagt af fønikerne i Nordafrika. Karthago
blev den førende handelsby i Middelhavet, og derfra er Malta formentlig
blevet indlemmet som en delvis selvstændig republik. Under den 1. puniske
krig blev Malta plyndret af Rom. Efter Karthagos ødelæggelse efter den
3.puniske krig blev Malta erobret af Rom og indlemmet i provinsen Sicilien.
Den romerske periode (218 B.C.-A.D. 870) var en opgangstid for
Malta, som blev en vigtig flådebase. Malta fik en form for
selvstyre inden for Romerriget, idet de ganske vist betalte skat til
romerne, men havde deres eget senat og to ambassadører i Rom. Den måske
vigtigste historiske begivenhed i denne periode var konvertering af øens
befolkning til kristendommen. Dette skete efter besøg af så prominente
gæster som Paulus og Lukas, som led skibbrud på deres vej til Rom. Paulus
blev 3 måneder på øen, inden han fortsatte sin rejse til Rom (hvor han i
øvrigt blev halshugget nogle år senere). Da
Romerriget blev delt i 395, kom Malta under det Østromerske rige. Den arabiske periode (A.D. 870-1090) Araberne har ikke efterladt
sig monumenter af betydning på øen. Den største indflydelse har nok været
den sprogmæssige og den kulturelle. Den vigtigste næringsvej for
nordaraberne på den tid var sørøveri, og der er ingen tvivl om, at mange
maltesere mere eller mindre frivilligt blev indrulleret på disse piratskibe. Middelalderen (A.D. 1090 - 1530). I 1090 fordrev Roger af
Normandiet - en vikingeætling - araberne, og Malta kom igen ind i den
europæiske fold. Roger havde sammen med andre normanniske riddere oprettet
kongedømmer på Sicilien og Syditalien. Malta blev et len under skiftende
sicilianske konger. Efterfølgende var øen i perioder underlagt såvel tyske
som franske herskere.
Johanniterriddernes historie. Som tiden gik, begyndte disse munke at tilbyde væbnet eskorte til
pilgrimmene, og de udviklede sig efterhånden til en ridderorden eller en
militær orden. I 1113 godkendte pave Pascal II ordenens regler og anerkendte
den som en religiøs orden. Da de islamiske kræfter fik overtaget, blev ordenen tvunget til at flytte
hovedkvarteret til Cypern. Deres ophold her blev ikke af længere varighed,
hvorefter de flyttede til Rhodos, som de fik herredømme over. Men endnu
engang blev ridderne tvunget til at forlade deres hjem. I 1522 angreb
tyrkerne Rhodos for 4. gang. Denne gang med en flåde på 400 skibe og med
mere end 200.000 mand. En formidabel styrke sammenlignet med riddernes 7.000
mand. Efter 6 måneders belejring måtte ridderne overgive sig juleaften 1522
og blev tvunget til at forlade Rhodos.
Den maltesiske periode (1530-1798) I oktober 1530 ankom ridderne
under ledelse af stormester Philippe Villiers de L'Isle Adam til Grand
Harbour og ankrede op ved nedenfor fortet Castello a Mare, Birgu. I
begyndelsen var ridderne ikke begejstrede for deres nye hjem, som de fandt
tørt og ufrugtbar sammenlignet med Rhodos. Endnu engang forsøgte
tyrkerne at udvide deres territorium. I juli 1551 invaderede tyrkerne øen
Gozo og den samlede befolkning - anslået til 5.000 personer - blev bortført
som slaver til Libyen. Men det skulle blive værre.
Mens angrebet på St. Elmo fandt sted, arbejdede stormester de la Valette
på at forstærke forsvarsværkerne omkring byerne Birgu og Senglea. Det samme
gjaldt forsvarsværkerne omkring Mdina. 60 dage efter St. Elmo's fald kom
forstærkninger på 600 soldater og 44 riddere fra Italien. Tyrkerne kastede
sig nu med stor vildskab over Birgu og Senglea. Men ridderne og den
maltesiske befolkning holdt stand, og tyrkerne mistede 2.500 mand under et
enkelt angreb. Forsøg på at indtage Mdina slog også fejl. Efter yderligere forstærkninger fra Italien hævede tyrkerne belejringen
den 8. september 1565 - en dato som stadig fejres på øen. Mere end 9.000
mistede livet under belejringen. Øens fæstningsværker og de fleste bygninger
lå i ruiner. Mange af ridderne havde lyst til at forlade øen. Men stormester
Jean de la Valette ønskede at genopbygge byen og øens forsvar, og han
rettede en bøn til paven om hjælp. Paven sendte Michelangelo's assistent,
Francesco Laparelli for at hjælpe med at udforme en byplan. Byen, som i dag
er Maltas hovedstad, bærer navn efter denne store stormester. Mange af de
paladser, som blev bygget af ridderne, anvendes i dag til regeringskontorer. Ridderne på Malta For at blive ridder måtte en ansøger være søn af
adelige forældre, og ordenen gennemførte et veritabelt krydsforhør. Ridderne
var inddelt i 'sproggrupper' kaldet 'tongues'. Disse var: Provence, Auvergne,
France, Aragon, Castille, Italy, Germany og England. Et datidens NATO? Efter
reformationen var England ikke længere repræsenteret. Stormesteren havde den uindskrænkede magt over ordenen. Han blev valgt
for livstid. Dette skulle ske senest 3 dage efter, at hans forgænger var
afgået ved døden. Årsagen til dette 'hastværk' var primært at sikre, at
pavestolen ikke forsøgte at blande sig. Det er interessant at bemærke sig,
at 54 af de 68 stormestre var af fransk oprindelse.
Napoleon indtager Malta (1798-1800) Englænderne besætter Malta (1814-1964) I 1814 besætter englænderne
Malta, og holder den som koloni indtil 1964. Både i 1.og 2. verdenskrig
spille Malta en afgørende rolle. I første verdenskrig fungerede Malta som
hospital, som flådebase og som serviceenhed for den britiske hær og flåde.
Tusinder af sårede soldater fra Gallipoli og Saloniki blev bragt til Malta
for behandling. Mere end 10.000 arbejdere var beskæftigede på
skibsværfterne. Maltas enestående rolle under 2. verdenskrig medførte, at den maltesiske
befolkning helt enestående fik tildelt St. Georgskorset for deres mod og
styrke. I 1953 etablerede NATO sit regionale hovedkvarter (Cincafmed)
på Malta under Lord Louis Mountbatten. Malta blev selvstændig republik (1964) Malta blev en selvstændig
nation den 21. september 1964 og medlem af Commonwealth. Forfatningen var et
demokratisk, konstitutionelt monarki med Elizabeth II som dronning af Malta.
Meget passende deltog hertugen af Edinburgh som hendes officielle
repræsentant i festlighederne. Natten mellem den 20. og 21. september blev
det maltesiske flag hejst på Independence Arena, Floriana. Den 13. december
1974 vedtog parlamentet en lov, som erklærede Malta for en republik.
Nationens første præsident blev udnævnt i december 1974. Malta blev medlem af EU i Maj 2004. - - - - - - slut med udpluk -----
I 1020 fik købmænd fra Amalfi i Italien tilladelse af kaliffen af Ægypten
til at bygge et hospital i Jerusalem. Hospitalet skulle tage sig af kristne
pilgrimme, som rejste til det hellige land for at besøge Jesus' fødested.
Hospitalet blev viet til Johannes Døberen. 
De næste 7 år flakkede ridderne rundt i Italien og Frankrig. Karl V
frygtede, at tyrkerne ville indtage Malta og bruge det som et brohoved til
Sicilien, hvorfor han tilbød Johanniterridderne at overtage og forsvare
Malta. I marts 1530 fik ridderordenen Malta og Tripoli i len. Den årlige
lensafgift var 1 stk jagtfalk, betalingen skulle falde til den sicilianske
vicekonge på allehelgeners aften i november. Du husker måske John Huston's
film fra 1941 Malteserfalken med Humphrey Bogart som Sam Spade og
Peter Lorre som Joel Cairo? Betalingen var en levende falk. Men i
filmen var falken blevet til en statuette fyldt med kostbarheder.
Den store belejring (1565) Den 18. maj 1565 nærmede en tyrkisk flåde
på 138 krigskibe sig øen. Ca. 38.000 soldater blev landsat ved Marsaxlokk.
11 dage senere ankom yderligere 38 skibe med 3.000 mand. Anføreren var den
navnkundige Dragut. Belejringen startede med et angreb på Fort St. Elmo.
Mere end 70.000 kanonkugler skal være blevet affyret under angrebet, og
Dragut selv faldt. Men den 23. juni faldt fortet i hænderne på tyrkerne. De
overlevende riddere og soldater blev torteret, og deres lig bundet til
trækors, som blev kastet i vandet ved Grand Harbour, så de kunne flyde over
til de forsvarende styrker. 
Malteserkorset Da malteserordenen blev anerkendt som en religiøs
orden af pave Pascal II, måtte ridderne indstille sig på at adlyde krav som
kyskhed, fattigdom og lydighed (jvf. Matthæus III, 28). Herudover måtte en
ridder efterleve de 8 bud, som knytter sig til de 8 spidser på deres symbol:
tale sandt, have tro, angre sine synder, vise ydmyghed, elske retfærdighed,
vise barmhjertighed, være oprigtig og kunne udholde forfølgelse.
Som tiden gik blev riddernes berettigelse som en militær orden stadig mere
overflødig. Da den franske revolution brød ud, blev mange af de franske
riddere i tvivl om, hvor deres loyalitet lå. I 1791 blev ordenens
besiddelser i Frankrig konfiskeret. Den 10. maj 1798 dukkede Napoleons flåde
op i Valletta, og stormester de Hompesch overgav sig til Napoleon, uden at
et skud blev løsnet. Ridderne forlod straks Malta, og 6 dage senere forlod
også Napoleon øen. Allerede efter 3 måneder gjorde malteserne oprør mod det
franske styre, og de angreb franskmændene ved Mdina og på fortet på Gozo,
hvor kommandanten og alle soldaterne blev dræbt. De franske tropper trak sig
tilbage til Floriana, Valetta og Fort Manoel, hvor de holdt stand i 2 år. Da
malteserne sendte en opfordring om hjælp til den engelske admiral Horatio
Nelson, hvis flåde var i Middelhavet, overgav franskmændene øen. Dette var
begyndelsen til 164 (174) års britisk styre på Malta.
Malta
menu:
2005 menu:
Fotoalbum:
Hovedmenu:
Sidst opdateret 09. September 2007
Det maltesiske flag fik det Engelske "Georgskors"
tilføjet efter folkets indsats og ofre under 2. Verdenskrig i 1942