Det "nære" : Hus, have, vej, nabolag.
Efter at ha' boet i 4 forskellige lande gennem
årene 1989 - 2000 er der en vis ro ved at falde til i en gammel grusgrav
i ens fædrene land og igen tale på sit modersmål
i dagligdagen. Nationalitet
er hankøn, sproget er hunkøn.
At det yderligere blev i grænselandet, kan der jo spindes mange symbolske
ender over : Min mor er født i Tyskland
(Hamburg) og kom som 22-årig til DK. Denne del
af det nuværende Danmark har jo i århundrede
været et kampområde for politiske, sociale,
kulturelle, sproglige brydninger mellem Dansk
og Tysk, og mit første tyske "kundeprojekt" fik
jeg omkring 1976/1977 i Flensburg
- uden at kunne meget af det tyske sprog. Og nu
omgås jeg den sønderjyske dialekt, der jo findes i en del varianter :
Tønder-egnen, Kruså-dalen, Alsisk - og sikkert flere.
Moin-Moin.
Oplevelsen af at bevæge sig gennem en dansk bøgeskov var ganske stor
efter 11 år i det fremmede, men det blev jo hurtigt igen en del af den
daglige rytme.
Til venstre er så et par indtryk fra mit nabolag.
