|
||
Hovedmenu:
|
|
Fjerde gang med kanotur, i år på "Solgeån" og "Emån" i Småland, August 2005.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Småland,
06 Solgenån med 07 Emån mellersta 1-2 Sveriges kano oversigt. (åbner i et separat vindue)
06 Solgenån Solgenån eller Skedeån som den också kallas, avvattnar Solgensjön som bara ligger 1.5 km uppströms och rinner ut i Emån vid Holsbybrunn. Ån är till en början bara 5-10 m bred. Lyften är i stort sett samlade till sträckan mellan Klintedammen och Skede där ån faller 44 m på 6 km. Fortsättning till Emån mellersta via 1 lyft (0.2 km). |
|
|
|
|
| Det meste af turen er med her | Første dagsmarch, der blev den længste |
|
|
|
|
|
|
| En lørdag med kontraster : Del sol og regn lige. Udlejerens bolig lå flot - og gav ly for den første regnbyge | Det stod ned i tove, og det var inden vi var kommet i kanoerne, Thomas redder en del bagage - mens Skyen sig spejler i Solgen sø |
Lørdag 13 august:
Afgang fra Peter kl. 8:15, mødtes med Alf og Yngve kl. 9:00 hos Alf i Arløv - og så gik det nordpå ad motorvejen til Vaernamo, videre på almindelig landevej 127 til Vetlanda.
Vi fik en burger i en rundkørsel inden de sidste ca. 40 Km til bådudlejeren. I alt en køretur på ca. 350 Km fra Malmø.
Det var regnvejr det meste af turen gennem Sveriges land, og lige da vi havde pakket kanoerne færdige, kom der en ordentlig tordenbyge. God start.
Vi var i kanoerne kl. ca. 15., og drog lystige af sted mod en rasteplads på Solgen sø. Vi ankom til en fugtig rasteplads ved 19:30-tiden. Alf var årets kok og havde oksebøffer med kartofler på menuen.
Dagsmarchen var på ca. 13 KM.
![]()
![]() |
|
| De to dagsmarcher Søndag og Mandag | En ordentlig tordenskylle som afslutning på søndagen |
Søndag 14 august - let regn, vedvarende regn, styrt regn:
Vågnede op til let regn - og var lidt trøstesløse over at skyerne ikke bevægede sig.
Vi besluttede at vente til lige over middag med at drage videre. Altså fik vi turens første frokost med en svensk frokostpølse "Kokkorv" og saltgurker.
Af sted over den sidste del af Solgen søen og videre på Solgen å. Vores mål var et Vindskydd ved Klintedammen.
Vi nåede lige i land ved Klintedammen da turens værste regnvejr satte ind, i ca. en time stod vandet ned i torve, selv Alf var ved at miste modet. En svensk familie sad under paraplyen og spiste lagkage ved siden af deres bil - mens deres fiskestænger var aktive i vandet.
Men det hørte op med regn fra oven, dog ikke fra træerne og det enkle vindskydd kunne kun huse Alf og Yngve plus køkken udstyret.
Yngve fik gravet en rende for at få vandet væk fra bålpladsen foran vindskyddet - vi andre fik teltene på højkant og endnu engang gjorde den varme mad (hamburgerryg, kassler på svensk) godt, og fik humøret et par grader op (eller var det rødvinen??).
Vi væltede i soveposerne uden at ha' fået vandskræk - men Yngve og Alf skulle lige klare forskellen mellem dansk og svensk kultur til kl. 3 om morgenen - de sov i Vindskyddet.
Dagsmarchen var på sølle 10 KM og et enkelt løft ved enden på dagens rute.
![]()
|
|
|
| Mandags morgendis efter søndags regn | Klart syn først på mandag aften |
Mandag 15 august - en løfterig dag:
Vågnede op til et rimeligt solskinsvejr, men skoven emmede af fugt fra dagen før. Under vores morgenfoder kom et par tyske herrer og satte deres kano i vandet. De skulle på en endagstur.
Vi kom af sted ved 11-tiden over en lille sø - Brunnshultdammen og gennem Haelleryds kanal, der løb langs med åen, som var mindre farbar grundet megen foss.
Frokost blev holdt ved løftet, hvor kanalen startede. Her var der et irriterende løft, da vi ikke kunne åbne en sluseport over kanalen.
For enden af kanalen var endnu et løft (Skede by) ned til en herlig sandbred. Her mødte vi en tysk familie med 4 børn. Mutti tog de tre unger med i kanoen, vi hjalp dem gennem et løft - og så var de væk.
Vi fik vores kanoer op og ned igen med lidt besvær - og drev videre mod Holsbybrunn.
Her var den tyske familie blevet genforenet lige ved broen før byen.
Vi fik ikke stoppet i tide og kom ud på den lille sø, hvor Solgen å løber sammen med Emå.
Fik slået lejr på en skrånede skovbred, op med alle teltene og endnu engang fik en gang varm aftensmad (pasta med kødsovs) humøret til at stige. Her var der en herlig og betagende udsigt over søen fra vores lejrplads, der skrånede ned mod søen.
Thomas og Willi fik tændt bål uden brug af papir - og om natten blev der kæmpet med ikke at rutsche ud af teltet.
Dagsmarchen var på ca. 10 KM - med 3 løft.
![]()
|
|
|
|
Turens sidste 3 dages overnatninger |
Den ufrivillige vandgang ved Bruksgården - kanoen tømmes |
Tirsdag 16 august - en ufrivillig badetur:
Thomas havde på sin morgentur været hos supermarkedet i Holsbybrunn og købt boller og ost.
Vi gik i samlet trop til samme supermarked. Udover at få købt nogle svinekoteletter, kartoffelmos, grøntsager og et par engangsgrill, var der en ide om at gå til en gammel mineudgravning "Kurlan Gruba".
Indkøbet af kød var en oplevelse; ekspedienten havde intet af det, som stod på prisskiltene og prisen var anderledes end oplyst - anyway, vi fik købt ind og kigget på alle postbilerne på byens hovedgade.
Tilbage til kanoerne og så i vandet med samme ved middagstid.
Over Aspødammen til et nyt løft; her lå turens bedste rasteplads med lækre græsareal, borde, bålplads, tørkloset, vand.
Vi holdt frokost, fik frisk drikkevand - (som Willi ikke kunne finde) og så gik det videre til løftet ved Bruksgården.
Ved landgangen skulle Yngve lige finde balancen - men fandt den først, da han havde taget Willi med en tur i vandet.
Vi kunne begge bunde og fik tømt kanoen, der var blevet halvt fyldt med vand. De andre 4 kom med venlige og opmuntrende bemærkninger, mens vi fik tjekket alt vores udstyr.
Solen var med os, og vi fik skiftet tøjet fra inderst til yderst.
Mine cigaretter, der var i lommen havde overlevet med lidt væde, men mit kamera, der opholdt sig samme sted, blev sat ud af drift de næste dage - kom dog til live igen, da jeg kom hjem.
Vi kom os over chokket, fik slæbt kanoerne gennem løftet og drog videre til Aedelfors. Her var der en lang flydespærre og ved en flydebro gik vi på rekognoscering. Peter fandt ud af at det var den rigtige å, vi var på, Alf og Thomas fik en sludder om en campingplads, der var lukket, mens vi 3 andre kommenterede de andres initiativ.
Vi besluttede at padle 3-400 meter tilbage til en lejrplads, hvor vi fik gang i engangsgrillen og udbenet koteletterne, mens Thomas fik fremtryllet en herlig salat.
En tysk familiefar med sine 2 døtre skulle på fisketur om aftenen, men kom tomhændede tilbage.
Peter samlede ved til et bål, fik et par kommentarere om friluftslivet i naturen fra vores svenske naturelskere, og Yngve fik lavet en fin tøjsnor til de 2, der havde et par klude, der kunne gøre gavn af en sådan.
Dagsmarchen var på ca. 11 KM, med 2 løft og en dukkert.
![]()
|
|
|
|
Lunch - frokost - bov - ?? og skønt solskin |
Morgendis kl ca. 5 - Thomas skulle op for at måle solopgang |
Onsdag 17 august - sidste dag på vandet - meget drivende:
Vågnede op til fint solskin - og endnu en tysker, der skulle på fisketur. Vi var gået - for os - tidligt til ro - men sov alligevel til kl. 9:00. Et tegn på at det kan kræve ekstra resourcer at være på kanotur.
Af sted mod turens sidste løft, der var med en stejl nedfiring af kanoen - men vi er jo erfarne og fik alle 3 kanoer sikkert ned.
Herefter stod den på socialt samvær - vi drev bare med strømmen som en samlet tømmerflåde - og nød solens varme til et par kølige pilsner, forbi tømmerpladsen, hvor store træstammer blev overrislet med vand fra åen.
Hen til rastepladsen ved Tallaeng, som vi nåede ved 15-tiden. Vi fik frokost og bestemte os for at blive her for natten.
Yngve fik aftalt afhentning af kanoerne til kl. 18, og Willi fik sig en tiltrængt eftermiddagslur.
Yngve og Peter drog med kano-udlejeren for at købe "biffer" med tilbage - det lykkedes og de ankom ved 20:30 tiden med engangsgrillen til bifferne.
Turens sidste aftensmåltid trak ud til ved 2-tiden for et par deltagere.
Dagsmarchen var på ca. 10 KM, 1 løft og megen inaktivitet på åen.
![]()
Torsdag 18 august - hjem over en minegrube "Kleva Gruva":
Thomas fik fotograferet solopgang - og Yngve kørte Willi tilbage til startstedet for at få hentet bilen. Det føltes som rigtig mange kilometer at køre ad landevejen langs med den rute vi havde fulgt på vandet.
Også selv om det var den korteste kanotur til dato, på i alt ca. 55 Km.
Vi fik samlet den personlige bagage sammen og havde aftalt at mødes ved Gruben kl 13:00.
Sveriges ældste kobber- og nikkelmine
"Kleva Gruva"
Den gamle kobber- og nikkelmine er et populært udflugtsmål og en af de store
turistattraktioner i det nordlige Småland.
fra ca. 1690, udgravet per håndkraft,
se mere her
eller her
Yngve, Alf, Peter tog på besigtigelse inde i mine - og kl. 14:30 vendte vi alle næsen mod Malmø.
Kl 18:00 var vi i København, hvor Willi blev sat af hos Mille&Ulrik.
Slut på årets friluftsoplevelse i det svenske - så må vi se, om det bliver til noget med emnet "Kanalferie i det engelske"
![]()
| Omkostninger per år, alt i DKK | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kanotur menu:
Hovedmenu:
Sidst opdateret 05. June 2008