Velfærd

Menustruktur :

Menu-punkter for "Statistik" findes herunder

Velfærdets fremtid

Velfærdskommissionen udgav d. 7 december 2005 rapporten om Danmarks fremtid til 2040

	hvordan vil det se ud for generationerne efter min, lykke til alle Jer.
	har vi råd til det offentlige forbrug
	arbejdsstyrken
	Det offentliges service niveau
	Arbejdsmarkedets stivhed / træghed
	Brugerbetaling
	Overførselsindkomster

Prøv "Velfærdsspillet"

I gode tider er det tid til reformer

ErhversBladet d. 29.11.2005

Det er nødvendigt at foretage tiltag, der vil øge arbejdsstyrken for at imødegå de udfordringer, Danmark står foran.

af det økonomiske råds formandskab
Peter Birch Sørensen, Jørgen Birk Mortensen og Jan Rose Skaksen

Det går fremragende for dansk økonomi, væksten er høj, og ledigheden falder ned mod et historisk lavt niveau. Sådan skulle det gerne kunne fortsætte, men den danske velfærdsstat vil komme under pres de kommende år som følge af befolkningsudviklingen og globaliseringen. Derfor er det nødvendigt med reformer for at undgå, at den gode udvikling bremses.

Reformer kan gøre ondt og kan komme i vejen for folks langsigtede planlægning af f.eks. pension. Men det er mindre smertefuldt at gennemføre reformer i en tid som den nuværende, hvor væksten er høj og ledigheden lav. Omvendt er det ikke realistisk at forvente, at efterlønnen afskaffes i en tid med høj og stigende ledighed. Gode tider er altså også tiden til reformer.

I stedet for at udskyde starten på reformer adskillige år anbefaler vi derfor at påbegynde omlægningen nu og så supplere med overgangsordninger. For det er allerede nu, arbejdsstyrken bør øges, da der er stor efterspørgsel på arbejdskraft. Eksempelvis vil en gradvis afskaffelse af efterlønnen ved at hæve aldersgrænsen over perioden 2006-2015 være at foretrække frem for et annonceret stop for tilgang fra 2010.

Velfærdskommissionen blev nedsat af regeringen i efteråret 2003.

Medlemmer (9), 4 hunkøn, 5 hankøn

Private erhvervsliv	Stine Bosse Koncernchef, Tryg Vesta Gruppen	Bente Hyldahl Fogh Direktør, Praktiserende Lægers Organisation	Birgitte Hansen Direktør, slotsholm A/S	Peter Højland Adm. Direktør Transmedica Holding A/S
Offentligt ansatte	Torben M. Andersen (Formand) Professor, Inst. for økonomi Aarhus	Jørgen Elmeskov Deputy director, OECD	Jørn Henrik Petersen Professor, Syddansk universitet	Nina Smith Professor, Handelshøjskolen i Århus	Jørgen Søndergaard Direktør, Socialforsknings-instituttet

Vi er alle en del af en uskreven social kontrakt.

Den betyder, at hovedsageligt de erhvervsaktive betaler – via skatterne – til børn og unge og til den generation, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Og de betaler til dem i den erhvervsaktive alder, som – f.eks. på grund af sygdom eller ledighed – i en kortere eller længere periode ikke arbejder.

Reaktioner fra debatten lige efter udgivelsen (Willis udpluk)

	Politikerne er ikke ansvarlige for fremtiden, tænker for meget på den nuværende politiske situation
	Journalisters manglende professionalisme, i det spørgsmål til den enkelte borger bærer præg af mangel på sammenhæng af hele planen og langtidsperspektivet, men fokuserer på et delelement vurderet til ”her og nu”.
	Forståelsen hos befolkningen: primært kortsigtet, men dog også langsigtede indstillinger
	Erhvervslivets top savner en seriøs indstilling i reaktionerne fra politikerne
	Befolkningens accept af rapportens hovedproblemstillinger større end politikernes
	Rapporten er for økonomisk fikseret (ekspert fikseret), der mangler bløde værdier som danskernes konkurrenceevne og sociale konsekvenser for de mindrebemidlede

3 hovedområder for forandringer i Velfærdssamfundet.

Hovedområde	Udfordringen	Betydning	Fremskrivning til 2040
Den første forandring er særdeles velkendt, for de fleste: Vi lever længere.	Vi lever længere Færre i den erhvervsaktive alder Vi føder færre børn	Flere ældre, Færre skatteindtægter, Færre erhvervsaktive borgere i fremtiden	350.000 færre erhvervsaktive (fra 2,80 mio. til 2,45 mio.) 400.000 flere ældre,
Den anden forandring er, at vi får højere velstand.	Den enkelte har råd til og vælger fritid. Den enkelte forventer et højere serviceniveau fra det offentlige	Vi betaler ikke skat af fritid. Mere fritid betyder, at vi bidrager mindre til fællesskabet. Vi skal derfor indrette samfundet, så der opnås en passende balance mellem arbejde og fritid - set i et livsperspektiv.
Den tredje forandring er, at verden bliver mindre og mindre – at globaliseringen bliver mere omfattende.	Med en mindre verden opstår nye krav til indretningen af velfærdssamfundet. Der bliver sat fokus på, at det er nødvendigt at investere i mennesker, uddannelse, viden, udvikling og infrastruktur. Vi er nødt til at investere, hvis vi skal klare os i konkurrencen med lande, der satser mere offensivt.	Høje skatter og afgifter kan betyde, at virksomheder, kapital og job flytter ud af landet.

Kommissionen foreslår 5 indsatsområder (de 43 forslag nedenfor er opdelt i disse 5 områder):

1. Vi skal gøre Danmark mere robust over for stigende levetid ved at skabe en mere holdbar balance mellem den del af livet, vi bruger

	i uddannelsessystemet,
	på arbejdsmarkedet og
	som pensionist

2. Vi skal gøre Danmark mere virksomt

ved at skabe

	bedre muligheder for
	og tilskyndelser til

at deltage på arbejdsmarkedet

3. Vi skal gøre Danmark mere fremsynet

ved at gøre det mere attraktivt

	at uddanne sig,
	at arbejde,
	at investere og
	at drive virksomhed

4. Vi skal gøre Danmark mere solidarisk

så de offentlige ydelser

	i højere grad prioriteres til fordel for borgere med dårligt helbred og ringe økonomisk formåen,
	i mindre grad til borgere, der kan selv

5. Vi skal sikre, at den offentlige sektor kan håndtere stigende efterspørgsel efter offentlig velfærdsservice med stramme budgetter

Kommissionen har udfærdiget 43 forskellige forslag. som ta’r udgangspunkt i de 5 hoved-emneområder som skitseret ovenfor (markeret med blå skrift nedenfor).

Kommissionens Område/Forslag	Beskrivelse
Område 1	Et samfund, der er robust over for stigende levetid, 6 forslag
Emneområde	Hurtigere i gang Velfærdskommissionen anbefaler, at unge fremover får en klar tilskyndelse til at starte hurtigt på studierne. Og til at blive færdige.
1 – forslag 1 1 – forslag 2 1 – forslag 3 1 – forslag 4	· 10. klasse skal målrettes mod elever med svage forudsætninger · Hurtigere studiestart belønnes · Fjumreåret skal begrænses · Normeret tid for et studium belønnes
Emneområde 1 – forslag 5 1 – forslag 6	Højere tilbagetrækningsalder · Pensionsalder forhøjes gradvist · Efterlønnen skal udfases over 20 år
Område 2.	Et mere virksomt samfund, 14 forslag Alle, der kan, skal have mulighed for at arbejde. Af to grunde: · Det at være i job er for de fleste helt afgørende for trivsel og selvværd. · Og den skat, der betales af indkomsten ved at arbejde, er med til at finansiere velfærdssamfundet.
Emneområde 2 – forslag 7	Unge skal videre · Unge ledige under 30 skal motiveres til uddannelse
Emneområde	Hurtigere i arbejde I Danmark kan man få dagpenge i fire år. Det er – i international sammenhæng – lang tid. I Norge kan man højest få dagpenge i 2 år, i Finland har man 500 dage, mens man i Sverige, som udgangspunkt, må nøjes med 300 dage.
2 – forslag 8 2 – forslag 9 2 – forslag 10 2 – forslag 11 2 – forslag 12 2 – forslag 13	· Dagpenge-perioden skal forkortes · Ny basisydelse for langtidsledige · Basisydelse uafhængig af ægteskab · Særordninger for 55-65-årige skal ophøre · Omskoling af ledige i ”uddøende” brancher · Fleksjob-arbejdstagere skal selv ta’ ansvar
Emneområde	Styrk de svageste Danmark får flere og flere overførselsindkomster i lang tid. I 2004 kunne 84.000 personer se tilbage på at have været på kontanthjælp i hovedparten af tiden i de seneste 3 år. Og mere end 4 ud af 10 af dem havde modtaget kontanthjælp i mindst otte ud af de seneste ti år.
2 – forslag 14 2 – forslag 15 2 – forslag 16	· Aktivering af kontanthjælps-modtagere · Beskæftigelses-bonus for at komme i job · Beskæftigelses-bonus for indvandrere
Emneområde	Skatten på arbejde skal lettes Velfærdskommissionen anbefaler En omlægning af det danske skattesystem. Der er ikke råd til generelle skattelettelser i Danmark. Når vi ønsker et veludbygget velfærdssamfund, må skattetrykket nødvendigvis være højt.
2 – forslag 17	· Skatten på arbejde reduceres, skatten på mursten forhøjes
Emneområde 2 – forslag 18 2 – forslag 19 2 – forslag 20	Arbejdsmarkedets parter skal tage større ansvar · Bedre rummelighed på arbejds-markedet · Oplærings-stillinger for nye på arbejds-markedet · Integration på arbejds-markedet frivilligt eller ved lov
Område 3.	Et mere fremsynet samfund, 8 forslag
Emneområde	Uddannelser skal styrkes Danmarks fremtidige velstand afhænger af, at en bred del af befolkningen får et højt uddannelsesniveau. En uddannelsesmæssig elite er nødvendig, men vi bør samtidig satse markant i bredden. Uddannelse til alle bidrager til at ruste Danmark i den internationale konkurrence. Og uddannelse til alle er med til at gøre det muligt, at vi kan fastholde den forholdsvis lige indkomstfordeling i Danmark.
3 – forslag 21 3 – forslag 22	· Styrke praktikpladser · Tidligere sprogstimulering og skolestart
Emneområde 3 – forslag 23	Attraktivt at investere og drive virksomhed · Selskabsskatten og skat på opsparing skal sænkes
Emneområde	Ind- og udvandrere På ét punkt adskiller det danske velfærdssamfund sig fra mange andre: Vi har omfattende rettigheder, som er uafhængige af, hvor meget – eller hvor lidt – vi betaler i skat.
3 – forslag 24 3 – forslag 25 3 – forslag 26 3 – forslag 27 3 – forslag 28	· Betaling for kandidatuddannelse, hvis man udvandrer · Opholds- og arbejdstilladelse for fremmed arbejdskraft · Bankgaranti for opholds- og arbejdstilladelse · Bankgaranti for familie-sammenføring · Integrations-eksamen for indvandrere
Område 4.	Et mere solidarisk samfund – 9 forslag Fremover skal offentlige ydelser være mere målrettede end i dag. Et mere solidarisk samfund indebærer, at ydelser i højere grad skal være bestemt af, om man har et behov. Det betyder, at nogle grupper med mindre udtalte behov skal have mindre end i dag. Og at andre - med større behov - skal stilles bedre.
Emneområde 4 – forslag 29 4 – forslag 30 4 – forslag 31 4 – forslag 32	Et moderne pensionssystem · Obligatorisk pensions-opsparing for alle · Dele af pensions-opsparing skal være livsvarig · Folkepensionen forhøjes · Særregler for ældre skal udfases
Emneområde	Et boligmarked uden tilskud til mursten Alle former for bolig modtager offentlig støtte. De penge kunne vi have brugt på noget andet – f.eks. til at nedsætte skatten på arbejdsindkomst, på at støtte svage grupper, på at sørge for at flere har kvalifikationer til at klare sig på arbejdsmarkedet eller på at investere i et tidssvarende sundhedsvæsen.
4 – forslag 33 4 – forslag 34	· Boligtilskud skal udfases · Boligsikring skal målrettes
Emneområde 4 – forslag 35	En målrettet børnecheck · Børnechecken skal målrettes
Emneområde	Styrket koordination mellem offentlig og privat sikring Idéen med lovpligtig forsikring er, at finansieringsbyrden flyttes fra det offentlige til den ansvarlige.
4 – forslag 36 4 – forslag 37	· Private erstatninger modregnes i offentlig ydelse · Privat erstatning i forhold til offentlig ydelse
Område 5.	Et samfund med tidssvarende velfærdsservice, 6 forslag De seneste tre årtier er udgifterne til velfærdsservice vokset hurtigere end væksten i samfundet generelt. Udgifter til velfærdsservice har derfor - år for år - vejet tungere og tungere i samfundsøkonomien.
Emneområde	Et offentligt ansvar Ét er en konstatering af, at der er et pres for forbedringer til offentlig service. Noget andet er, at vi i sagens natur skal benytte mekanismer, der bidrager til at holde udgiftsvæksten på et acceptabelt niveau.
5 – forslag 38 5 – forslag 39 5 – forslag 40 5 – forslag 41	· Struktur-eftersyn af velfærdsservice · Kvantitative mål for serviceydelser · Resultatkrav til ledere · Kommunalt udlignings-systemet skal målrettes
Emneområde	Beskeden øget brugerbetaling Det er mere end svært at argumentere for, at vi i Danmark skal betale, når man skal have fjernet en byld i munden, mens det er gratis at fjernet en byld på ryggen. Presset på sundhedsvæsenet og ældrepleje må forventes at blive særligt stort – ikke mindst fordi antallet af ældre vil stige markant fremover.
5 – forslag 42 5 – forslag 43	· Brugerbetaling på sundheds-området · Brugerbetaling på ældreservice

Sidst opdateret 20. December 2005