|
|
||
|
Hovedmenu:
|
      
|
Lidt om kalender systemerog her tænkes ikke på "Time manager", PDA, Outlook - eller Maylands men derimod om måden vi holder styr på år, måned, dag = datoen.
Hvis alle folk til alle tider havde benyttet samme tidsmål ville ingen kalenderproblemer eksistere, men så enkel var - og er - vor verdensbillede ikke.
Vor tidsregning ta'r udgangspunkt i Jesu fødsel - men her et eksempel på kalendariske misforståelse: Det gik galt med kalenderberegningen for Dionysius Exiguus i året 532 e.Chr. Dengang havde man ikke eksakte årstal. Dionysius regnede ud, hvornår Jesus var født, altså startåret for vor tidsregning. Men en moderne analyse har vist, at Jesus desværre er født før år 4 f.Chr. (så nogle vil nu hævde, at vi alle er 4 år ældre, men den holder jo ikke, den relative tidsforskel er den samme, men det absolutte "nulpunkt" kunne være et andet end det, som det nu engang er).
Observatoriet i Rundetårn, ved Erling Poulsen, Formidling af astronomi og astronomihistorie, har nogle gode artikler: klik her Som yderligere kilde for en del af informationerne er anvendt: Wikipedia.
Europa. At lave en kalender, der præcis dækker et år, giver lidt problemer, da det "tropiske år" ikke er på 365 døgn, men på 365,24219878 døgn.
Den julianske kalender. Da den overskydende del af denne beregning for et år siden oldtiden har været erkendt til at være et kvart døgn, indførte Julius Cæsar, efter forslag af grækeren Sosigenes, i år 46 f.Kr. den julianske kalender. Ifølge den julianske kalender skulle år delelig med fire være skudår, dvs. indeholde 366 dage i stedet for normalt 365 dage. Det julianske år har derfor længden 365,25 dage.
Den gregorianske kalender. Årslængden på 365,25 dage gjorde dog, at der i 1500 tallet var kommet en afvigelse på ca. 10 døgn i forhold til "solens tropiske år", så i 1582 indførte Pave Gregor d. 13. den gregorianske kalender. Samtidig med indførelsen af denne kalender blev datoen rettet med 10 dage. Det er bemærkelsesværdigt, at den gregorianske kalender blev fastlagt, medens det (fejlagtige) geocentriske verdensbillede endnu var det vedtagne. Den gregorianske kalender har, ligesom den julianske, skudår hvert fjerde år, men til gengæld er år delelige med 100 ikke skudår, undtagen år der er delelig med 400, som er skudår. Dette giver en årslængde på i snit 365,2425 dage, meget tæt på det ønskede. Denne kalender giver kun en fejl på ca. 3 dage på 10.000 år. Så er man perfektionist, så burde år delelig med 3600 ikke være skudår.
Den gregorianske kalender blev desværre indført af paven lige efter Luther og reformationen, så mange protestantiske fyrstedømmer og lande indførte først den nye kalender meget senere. I Danmark blev den gregorianske kalender indført den 1. marts 1700 efter forarbejde af Ole Rømer. Man stoppede med brug af den julianske kalender den 18. februar (altså et spring i datoen på 11 dage).
Julius og Gregor i dag. Det meste af Europa og hele det amerikanske kontinent bruger den gregorianske kalender, dog har vi forskellige måder at skrive datoen på (dag-måned-år, måned-dag-år).
Den russisk ortodokse kirke benytter stadig den gamle julianske kalender, og det er derfor de fejrer jul omtrent på samme tidspunkt som vi fejrer Hellig Tre Konger. Skal man til at beregne ugedag, eller antal dage mellem to datoer, vil en algoritme derfor kun give fornuftige data, såfremt man tager hensyn til hvilket land det drejer sig om, og datoen for den gregorianske kalenders indførelse, samt hvilken dato man foretog justeringen. Et land som Bulgarien har også nogle udfordringer med dato-fastsættelser, da det verdslige samfund bruger den gregorianske kalender, mens kirken bruger den julianske kalender. Tænk at gå til læreren i skolen med en besked fra præsten, om at skulle møde op i skolen 14 dage før, man forlod kirken - eller at blive døbt før man blev født :-)
Asien .Det meste af "det officielle" Asien bruger i dag den gregorianske kalender (et udslag af Globaliseringen, men også indflydelsen fra det Engelske og Franske imperium i 17-18-19hundred tallet), men der eksisterer dog stadig i "folkemunde" lokale kalendersystemer fra fordums tider og kulturer. De fleste højtidsdage og mærkedage er relateret til månekalenderen, og hvad vi i Danmark ofte betegner som Kinesisk nytår skulle kaldes Måne-nytår eller "Asiatisk nytår", da den fejres overalt i Asien (Myanmar, Thailand, Malaysia, Cambodia, Vietnam, Kina, Indonesien, Philippinerne, Korea, Japan)
Et nyt måne-år begynder altid på den anden nymåne efter vintersolhverv (årets korteste dag = 21 december) og vil derfor altid falde mellem 21. januar og 20. februar (= 28 dage, een månecyklus). Vores Påske (og dermed Pinsen) er opbygget efter samme princip (månens cyklus i forhold til solens cyklus): første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn (21 marts) - vedtaget på kirkemødet i Nikea år 325.
Den asiatiske Zodiac (dyrekreds) Her er vi sikkert mere ovre i astrologien, men der er 12 dyr i dyrekredsen (som vores stjernetegn) og de tillægges stor betydning i relation til et menneskes fødsel og de til dyret hørende karaktertræk. (Nedenfor tages der forbehold for korrektheden af nytårsdatoerne - dog ikke de grønne, da jeg selv har deltaget i en del af disse). I Asien spørger man ikke, hvilket år en person er født (spørger ikke om alderen), men i hvilket dyretegn personen er født; herudfra kan man bestemme alderen (medmindre man skønner 12 år forkert).
|
Statistik menu:
Hovedmenu:
Sidst opdateret 27. November 2005