Teknik

Internettet

Internets historie går helt tilbage til 1962, hvor det amerikanske forskningsministerium ønskede at oprette et lokalt netværk, der kunne bindes sammen i et større.

Universiteterne i USA så en mulighed i dette netværk til at udveksle forskningsresultater, hvilket betød, at de i 1972 præsenterede to nye protokoller til udveksling af information; Telnet, der sikrede teknisk kommunikation mellem forskellige systemer (Host To Host Protokol), og FTP, der bruges til overførsel af dokumenter (File Transfer Protocol).

E-mail

I forbindelse med udviklingen af FTP-protokollen blev der udviklet et mindre, sekundært program, der kunne bruges til at knytte meddelelser til de dokumenter, man overførte. For at kunne skelne mellem de specifikke brugere, beskeden var henvendt til, og de maskiner, der modtog beskederne, tilføjede udvikleren brugerens navn foran maskinens og adskilte de to enheder af et symbol, der ikke havde nogen anden væsentlig anvendelse i interaktionen med computere. Symbolet var @ eller snabel-a, som symbolet kaldes på dansk. E-mail som kommunikationsform var en realitet i 1972.

Internet blev globalt

Forskere i Europa, primært England og Frankrig, så mulighederne i et mere omfattende netværk, der bandt andre net sammen globalt. Dette internet skulle gøre det muligt for computere i et net at kommunikere med computere i andre netværk. Den protokol, som skulle gøre dette, blev kaldt TCP (Transmission Control Protocol). Med TCP var selve grundlaget for internet skabt. Sin endelige form fandt TCP først i 1978, da man tilføjede protokollen IP (Internet Protocol). TCP tog sig af opdelingen af beskeder i pakker, og IP tog sig af adresseringen (hver computer på Internet har sin egen IP-adresse). TCP/IP er stadig rygraden i internettets overførsels- og adressestruktur.

Hypertekst og HTTP (WWW)

Internets størrelse var blevet et problem, da dokumenter ikke var indbyrdes forbundet. Man skulle derfor søge i et stadigt voksende antal af databaser og netværk for at finde information om et bestemt emne. I Schweiz udviklede man derfor en datastruktur til at binde dokumenter sammen og præsentere dem på en overskuelig måde. Fænomenet kaldes hypertekst og fungerer ved, at et dokument indeholder referencer til andre dokumenter.

Hypertekst viste så stort et potentiale, at man meget hurtigt oprettede en protokol til udveksling af dokumenter baseret på dette system. Protokollen hedder HTTP (Hyper Text Transfer Protocol) og er i dag den mest brugte på internettet. En amerikansk studerende udviklede i 1993 programmet Mosaic, der var den første "browser", dvs. et program, der tilbyder en grafisk brugerflade til søgning på internet og fremstiller nettet som et sammenhængende visuelt univers på skærmen. Mosaic blev en stor succes, bl.a. på grund af brugervenligheden. (Jeg erindrer første gang jeg brugte Mosaic, det var i 1994/95, mens jeg var i Tianjin, China).

Programmet minder meget om de browsere, vi kender i dag, og var da også den direkte forløber for Netscape-browseren. Ved hjælp af programmeringssproget HTML oprettede de første brugere hjemmesider, der indeholdt referencer - også kaldet links - til hinanden, og det verdensomspændende hypertekst netværk World Wide Web (WWW) var en realitet. Per 2004 er browser-værktøjet domineret af Microsoft, med deres "Internet Explorer"-program.

Lidt tekniske informationer om dette websted.

Internettet

E-mail

Internet blev globalt

Hypertekst og HTTP (WWW)